Glasur og Dekoration
Genstande af ler bliver som regel mere dekorative efter glasering. Med glasur får man en blank, mat eller silkemat overflade, og glasurer findes i utallige farver. Nogle af dem skaber desuden spændende effekter med eksempelvis krystaller, små ”øer” i andre farvenuancer eller områder med metallic glans.
Der findes utallige måder at dekorere keramiske genstande på: Man kan udsmykke dem med begitning, med på- og underglasurer eller hvad med at give dele af dine kopper og tallerkener en omgang glansguld? Læs mere
Glasur til Stentøj og Lertøj
Ligesom med ler, så vær opmærksom på, hvilken temperatur glasurerne kan tåle at blive brændt ved. En lertøjsglasur, der kommer med i en stentøjsglasurbrænding, vil i bedste fald blive brun - i værste fald vil den smelte ud til noget, der minder om lava og ødelægge ovnpladerne.
Glasurer fås både som pulver og oprørt. Når man rører en pulverglasur op, er det selvfølgelig vigtigt, at den er ensartet og ikke er fyldt med klumper. Det letteste er at bruge en omrører monteret på en boremaskine. De fleste glasurer kan desuden sigtes for at få en helt harmonisk substans. Undtagelsen er glasurer med effekt. Effekten kan blive reduceret eller helt forsvinde, hvis man sigter en effektglasur.
Transparente glasurer kan som regel indfarves med universalfarver, som findes i udgaver fra hele farvepaletten.
Keramiske genstande glaseres enten med pensel, overhældning, dypning eller ved sprøjtning. Normalt bliver leremner forglødet, før det får glasur. Herefter brændes genstandene igen i en glasurbrænding.
Problemer ved glasering
Ler og glasur skal kunne arbejde sammen: Alle glasurer og lertyper svinder og udvider sig på hver deres måde under brændingsprocessen. Ovnens temperatur, atmosfære og hastigheden, man varmer op med har betydning for, hvor vellykket processen er. En temperaturforskel på 10 grader kan eksempelvis betyde forskellen på, om en glasur bliver mat eller blank.
Hvis ler og glasur reagerer meget forskelligt, kan der opstå problemer. Der er nogle lertyper, der passer drøngodt sammen med nogle glasurer - andre er det svært at få et godt resultat med.
Ved nedkøling kan glasuren trække sig mere eller hurtigere sammen end leret, og så kan der ske det, at glasuren krakelerer. Hvis glasuren trækker sig mindre (eller langsommere) sammen end leret ved nedkøling, så kan der opstå ødannelser: Glasuren glider af leret på små områder og efterlader små "øer". Det sker ofte, hvis glasuren er lagt for tykt på.
Keramik er en genre, hvor man af og til må kaste sig ud i eksperimenter. Ved større projekter er det altid en god idé at lave en prøve først: Lav en lille test på den ler, du har tænkt dig at glasere, inden du smækker glasur på din meterhøje havenisse.
Flydevægt og flydetal
Keramisk glasur fungerer bedst, når den har den rigtige massefylde. Nogle glasurer skal have samme substans som sødmælk, andre som kærnemælk. Man kan måle en væskes massefylde med et hydrometer, også kaldet en flydevægt. Når en sådan bliver sænket ned i glasur, vil man kunne aflæse glasurens Flydetal. Flydetallet kan aflæses på den såkaldte Bauméskala, der er inddelt i grader (°B).
Som en tommelfingeregel kan man sige, at transparente glasurer bør have et flydetal mellem 40 og 45 °B, hvide glasurer et flydetal omkring de 45 °B og farvede glasurer et flydetal på cirka 50 °B.
Hvad betyder det, at en glasur ikke er syrefast?
At en glasur ikke er syrefast betyder blot, at den ikke er lige så modstandsdygtig over for syreholdige produkter som andre glasurer: Hvis man for eksempel har en skål dejlig dressing, der er lavet med creme fraiche (eller et andet syrnet mælkeprodukt), så kan der ske afsmitning fra glasuren til fødevarerne, hvis skålen er glaseret med en ikke-syrefast glasur. Det er slet ikke sikkert, der sker noget, men der er en lille risiko.
Risikoen øges, hvis der er tale om langvarig påvirkning; hvis skålen står et par dage med noget, der har lav pH-værdi. Hvorvidt der ovehovedet sker noget, kommer an på flere forskellige faktorer: Hvor lav pH-værdien er for indholdet, hvor lang tid glasuren er påvirket, hvad glasuren består af og så videre.
Det er oftest glasurer, der har en helt speciel farve eller overflade, der ikke er syrefaste. For at effekten træder frem, kan man ikke bruge samme ingredienser som ved syrefaste glasurer uden effekt.
Begitning
Begitning er dekorationsfarve baseret på ler. Det er med andre ord hvidt ler, der er opslæmmet og tilsat farve, typisk metaloxider. Ler dekoreres med begitning, når det er i læderhård tilstand. Det er således et af de tilfælde, hvor lergenstande ikke bliver forglødet, før de bliver dekoreret. De bliver forglødet med begitning. Efter forglødningen kan man give genstanden en transparent glasur - det får farverne til at træde kraftigere frem. Nogle begitninger har dog så kraftige farver, at det ikke er nødvendigt med en transparent glasur over.
Begitning kan lægges på i lag med forskellige farver, og med diverse dekorationsteknikker kan man lave farverige mønstre, når det er tørt (inden brænding).
Når begitningen er påført, skal den kunne arbejde sammen med leret. Under brænding skal begitningen kunne ekspandere på samme måde som lergenstanden. Det er derfor vigtigt, at man ikke lægger et for tykt lag begitning på. Leret skal have nok begitning til at binde, men ikke så meget at det svinder overdrevet, når det tørrer.