---

Hvad er ler?

En kemiker vil kalde rent ler for hydreret aluminosilikat. Det meste ler indeholder omkring 70 % Silica (SiO₂). Rent Ler består i teorien grundlæggende af en kombination af Silica, Aluminiumoxid og vand. I praksis indeholder ler dog flere komponenter såsom sand, jern og andet.

Ler er som bekendt et tungt, plastisk materiale, der kan formes i våd eller fugtig tilstand. Det størkner og ”sætter sig”; holder formen, når det tørrer. Og når det bliver brændt ved høj temperatur, bliver det hårdt som sten. Disse formidable egenskaber udnytter man ved produktion af keramik. Ved en brændingsproces kan man således konstruere menneskeskabt sten, heriblandt hårde, vandtætte beholdere som for eksempel kopper og kander. Gennem årene har keramikere udviklet forskellige teknikker til at forme og designe keramiske genstande; for eksempel ved drejning, udrulning, pladeteknik eller ved kvætsning, hvor man trykker eller presser det ned i en form.

Ler er vidt udbredt i naturen; det findes over alt i verden og med mange forskellige sammensætninger. I jorden forekommer ler som en meget finkornet jordtype. Ligeledes finder man det som bjergart, som fragmenter af mineraler.

Udover ovennævnte indeholder ler blandt andet også magnesium, kalium og som nævnt jern, og det varierer i farve, alt efter hvilke grundstoffer det består af. Eksempelvis skaber det røde farver, når jern oxiderer. Blåt ler er blevet til i en proces uden ilt.

Man kan groft betragte ler på en skala, hvor det reneste er Kaolin og noget af det mest ”beskidte” er moræneler, der indeholder store mængder jern, grus og sand.

Dansk ler bliver hovedsageligt anvendt til tegl. Almindeligt moræneler, som er den type, der er mest almindelig i Danmark, indeholder ofte for meget sand og kalk til, at det kan anvendes til keramik.

Hvilke slags ler findes der?

Ler findes i alverdens afskygninger med vidt forskellige egenskaber. Grundlæggende har de forskellige typer forskellig farve, tørrings- og brændingssvind, og ikke alle slags ler kan tåle lige høje brændingstemperaturer.

Nogle typer ændrer farve alt efter hvor høj temperatur, de bliver brændt ved, og andre igen får brændte kanter. Indholdet af chamotte har stor betydning for, hvordan leret er at arbejde med og for det færdige udtryk - noget er groft, andet er blødt og plastisk.

Stentøjsler og Lertøjsler

Inden for ler til keramik skelner man oftest mellem de to mest udbredte typer: Stentøjsler og Lertøjsler. Disse to udgaver refererer til den temperatur, leret kan tåle at blive brændt ved. Stentøjsler kan tåle meget høje brændingstemperaturer, hvorimod lertøjsler ikke er egnet til at blive brændt ved lige så høje temperaturer.

Lertøjsler kan typisk tåle brændingstemperaturer mellem 900 og 1100 °C afhængigt af typen. I Danmark er der tradition for at brænde lertøjsler ved 1020 °C. Stentøjsler brændes normalt ved en temperatur mellem 1200 og 1300 °C. De fleste keramikere i Danmark brænder stentøj ved 1260 °C.

Vær opmærksom på ikke at tage genstande konstrueret af lertøjsler med i en stentøjsbrænding. I værste fald vil lertøjsleret smelte ud og beskadige ovnen.

Udover stentøjsler og lertøjsler findes der andre typer af ler:

Porcelænsler

Porcelænsler er meget hvidtbrændende ler, der får en helt glat overflade. Det bliver brændt ved meget høj temperatur, normalt ved 1280 °C.

Meget tynde genstande af fint, engelsk porcelænsler kan blive translucente. Det udnytter man blandt andet ved lysestager og lysekroner af porcelæn, hvor man kan se lyset skinne igennem det brændte ler.

Papirler

Papirler er ler, der er tilsat små stykker papir. Det behøver ikke at være en specifik stentøjsler eller lertøjsler. Det kan være en hvilken som helst ler, der er æltet sammen med papirstykker.

Jo større mængde papir, der er i papirler, jo stærkere er det ubrændte ler. Derfor sker der næsten aldrig noget med tørre genstande af papirler – de kan sagtens tåle at blive flyttet rundt fra værksted til ovn. Og man kan sågar konstruere store eller tynde genstande med leret. Men papiret i leret bliver brændt væk tidligt under brændingsprocessen, så jo mere papir, der er i leret, jo svagere bliver det færdigbrændte lerprodukt.
Under brænding med papirler opstår der lidt røg, idet papirfirbrene bliver brændt af i keramikovnen. Det er ufarligt og lergenstandene tager ikke skade af det. Brændte genstande af papirler har lidt tekstur i overfladen sammenlignet med genstande af konventionelt ler.

Støbeler

Støbeler er almindeligt ler, der er opslæmmet i vand, så man har en ensartet, flydende lermasse. Som regel tilsætter man andre komponenter til blandingen, blandt andet for at leret ikke skal bundfælde. Med støbeler kan man skabe helt ens genstande ved at anvende en støbeform i gips.

Bortset fra papirler kan man stort set få alle lertyper som støbeler. Det indeholder dog ikke chamotte.

Rakuler

Principielt kan man benytte alt slags ler til rakubrænding, men generelt er det en fordel med en meget stabil og solid ler. De lertyper, vi har klassificeret som rakuler, for eksempel 468 og 441, er lertyper, der har et højt indhold af chamotte og blandt andet kan tåle termisk chok.

Chamotte – brændt, knust ler

Chamotte er brændt ler, der er blevet knust. Når man tilsætter chamotte til ler, bliver det stærkere og mere holdbart. Derudover får leret en mere rustik tekstur, og det formindsker også lerets reduktion i tørrings- og brændingsprocessen. På den måde bliver der mindre risiko for revner og sprækker i det færdigbrændte produkt.

Chamotten tilføjer tillige styrke ved modellering eller drejning af ler. Jo større indhold af chamotte, jo lettere er det at lave store objekter af ler. Det er dog hårdere for hænderne at dreje i ler, jo mere chamotte leret indeholder. Chamotte fås med forskellig størrelse på de knuste korn.

Drejeler - med og uden chamotte

Goerg & Schneider har klassificeret seks af deres lertyper som klassiske drejeler: Det drejer sig om ler 24, 208, 240, 241, 1100, 311. Det er alle lertyper helt uden chamotte.

Både rutinerede keramikere og nybegyndere har dog let ved at dreje i ler, der har en fin kornstørrelse chamotte på op til 0,2 mm. De fleste nybegyndere oplever endda, at det er nemmere at dreje i ler, der har lidt chamotte i, fordi leret er mere stabilt at arbejde med. Genstandene kollapser ikke så let ved drejeskiven, når man drejer i chamotteholdig ler.

Hvis man drejer meget store vaser eller krukker, er det en fordel med en grovere kornstørrelse end 0,2 mm, men så river det lidt i hænderne på de fleste.

Det er selvfølgelig muligt selv at blande chamotte i sit ler, men det kræver arbejde og tålmodighed at ælte det i. Hos Silica Nordic har vi både rød og lys, finkornet og grovkornet (se under Råvarer).