Ortonkegler

En Ortonkegle er en pyrometrisk kegle, der benyttes til at måle, hvor varm ovnen er på et bestemt sted. Keglens spids bøjer ved en specifik temperatur, og de forskellige kegler indikerer for hver deres temperatur.

Ortonkeglerne er særdeles nyttige, når du tester en ny ovn, nye varmeelementer eller et nyt brændingsprogram – keglerne kan fortælle, hvordan varmen er fordelt, og om der for eksempel er forskel på temperaturen i top og bund af ovnen.

40,00 kr. (ex. moms 32,00 kr. )
12,50 kr. (ex. moms 10,00 kr. )

En fyldt ovn og dit standardprogram

Brændingsprocessen bliver blandt andet påvirket af, om varmen er jævnt fordelt i ovnen, og det har stor betydning, hvor hurtigt ovnen bliver varmet op. Det er derfor en god ide at have den mængde gods, du plejer at have i ovnen, når du tester temperaturen. En brænding i tom ovn kan give et anderledes billede af toptemperaturen end ved brænding i en fyldt ovn. Ligeledes bør du køre det program, du oftest kører med, når du har Ortonkegler med i ovnen.

Det har ligeledes betydning for temperaturen, hvor lang holdetid der er ved toptemperatur, og om spjældet er åbent eller lukket.

Keramikere har ofte hver især deres program, hvor de ved, at ler og glasur fungerer bedst.

Vi anbefaler forskellige temperaturstigninger i timen til henholdsvis forglødning, lertøjsbrænding og stentøjsbrænding. Op til omkring 600 °C, bør man ikke køre med en temperaturstigning på mere end 100 grader i timen. Derefter kan man i intervallet fra 600 grader og op for eksempel køre med en stigning på 150 grader i timen ved en forglødning og 200 grader i timen ved en stentøjsbrænding.

Keglerne hænger sammen

Ortonkeglerne hænger sammen to og to (ved køb af mere end én). Du skiller dem ad ved at tage fat i de tykke ender med tommel- og pegefingre og vride i hver sin retning med venstre og højre hånd.