Flot brun, blank glasur med lidt nister i. Glasuren bliver lysere, hvor den ligger tyndt. Jo tykkere, glasuren ligger, jo flere nister bliver der dannet.
På det første billede er den lagt på stentøjsler 208 og er dobbeltdyppet i toppen. På det andet billede er den lagt på porcelænsler 1105 og er ligeledes dyppet to gange i toppen. Som det også fremgår af billedet, har glasuren en lille tendens til at løbe på porcelænsler. Begge prøver er brændt til 1255°C.
Blandes op med vand, cirka 1 liter til 1 kg pulver. Flydetallet skal ligge i intervallet 45 – 50 B°. Glasuren omrøres, gerne med omrører monteret på boremaskine. Alle glasurklumper skal være rørt helt ud, før flydetallet aflæses. Glasuren påføres det forglødede leremne enten ved dypning, overhældning eller sprøjtning.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.