Keramiker Sidse Møller

på besøg hos sidse møller

– Hvordan sælger man keramik på markeder?

Keramiker i en etværelses lejlighed

Jeg har været på besøg hos Sidse Møller, som er selvstændig keramiker med eget værksted og butik i Vanløse. Hun har erfaring med at sælge sit keramik på markeder for kunsthåndværk i København og andre steder i Danmark.

Sidse vil gerne dele ud af sine erfaringer, så i denne artikel kan du hente inspiration til, hvordan du kommer i gang med at sælge dit kunsthåndværk på markeder. Måske er det slet ikke keramik, du har som hobby, men malerier, smykker eller tøj.

Sidse er selvlært kunstner og begyndte med at male og tegne. Da hun gik på pædagogseminariet, skulle hun lave et kreativt forløb over en måned med nogle børn, og en af mulighederne var at arbejde i ler. Hun havde en fantastisk underviser i keramik, og det var med til at gøre, at hun fastholdt interessen for at arbejde med ler.

Det var dog svært, da hun på det tidspunkt boede i en lille etværelses lejlighed på Amager uden mulighed for at få brændt sit ler.

”Jeg købte 10 kg ler ad gangen, og stille og roligt blev jeg omgivet af katte af ler i min lejlighed – mit køkken og min stue var nærmest et stort lerværksted”, fortæller Sidse og griner. Hun fik fat i en lille bitte ovn, som hun kunne brænde sine ting i, og så greb det stille og roligt mere og mere om sig. Sidse kendte ingen keramikere, så hun lærte faget ved at prøve sig frem. Herudover har blandt andet YouTube været en stor kilde til viden og inspiration. ”Jeg plejer at sige, at jeg er udannet keramiker fra Internettet”, siger hun med et smil.

 

Butiksfællesskab for kunstnere

Sidse kom med i et butiksfællesskab på Islands Brygge. Her kunne hun udstille sit keramik og andet kunsthåndværk samt begynde at sælge sine produkter.

Alt blev fortsat lavet hjemme i stuen. ”Det er nok ikke helt skævt at sige, at jeg i det år, jeg var i det butiksfællesskab, nærmest ikke havde et velfungerende hjem, da det jo mere og mere blev et keramikværksted”, fortæller Sidse.

Butiksfælleskabet lukkede desværre, og så begyndte Sidse i stedet at gå på markeder for kunsthåndværk for at sælge sit keramik.

Hvordan var den første gang på et marked?

”Det var vildt grænseoverskridende og angstprovokerende at skulle ud og stå på et marked og vise mine ”børn” frem. Folk kommenterer højlydt både positivt og negativt på det, man viser frem. Man skal lære ikke at tage folks reaktioner personligt. Smag er jo forskellig, og derfor skal man være forberedt på alle typer af reaktioner. Det er heller ikke alle, der er vant til at bruge penge på kunsthåndværk, så man skal også være forberedt på at høre, at det er dyrt, det man sælger. Jeg er mest på markeder i København, og der er ikke så mange, der prøver at prutte om prisen, så i store træk får jeg den pris, jeg har sat på mine værker. Dog giver jeg lidt rabat, hvis en person vælger at købe meget”, forklarer Sidse.

Hun fortæller, at der er adskillige markeder i København. Hendes måde at finde et godt marked at sælge sin kunst på, har typisk været ved at tale med andre, der har stået på markederne. Det har ofte været andre kunstnere end keramikere, som hun har spurgt til råds om, på hvilket marked hendes keramik ville passe ind.

 

Man finder sine bedste markeder

Der er stor forskel på prisen for at leje en stand på et marked. Sidse fortæller, at hun har prøvet at lægge 25 timer på en weekend på et marked og så kun komme hjem med 1200 kr. ”I de tilfælde fortæller jeg mig selv, at det da også er meget godt at komme ud og møde kunderne”, griner Sidse. Hun fortæller samtidig, at hun ofte har fået nye kunder efter et marked, fordi de har set det, hun har lavet og efterfølgende vender tilbage og bestiller noget. Det er faktisk sjældent, hun har oplevet, at det slet ikke har kunnet svare sig at deltage på et marked. Ved at vende tilbage til de samme markeder hvert år oplever hun også, at hun har fået stamkunder, der kommer år efter år for at se, hvad hun har med af nye ting.

Konkurrence blandt keramikere

Jeg spurgte lidt ind til, hvordan konkurrencen er mellem keramikerne på de enkelte markeder.

Sidse fortæller, at de fleste af dem, der udstiller keramik, faktisk får en oplevelse af et kollegafællesskab. “Det meste af året går vi jo for os selv og arbejder, og så er det hyggeligt at komme ud og møde andre keramikere. Jeg var lidt bange for, om nogle af de andre keramikere ville grine af mine ting, da der er mange, som teknisk er langt foran mig. Men jeg oplevede tværtimod, at keramikere rigtig gerne vil hjælpe hinanden. Så SPØRG endelig i dit netværk. Der er altid nogle, man kan sludre lidt med, og så hjælper vi også hinanden med at kigge efter hinandens boder, hvis man lige skal på toilettet.”

 

Hvordan gør du rent praktisk, når du sætter din stand op på et marked?

”Ved de fleste markeder får jeg et bord, der er cirka 1,8 meter langt, hvilket hurtigt er fyldt op. Det er derfor en god ide at øve sig lidt i at lave en opstilling af sine ting hjemmefra. På den måde får man en god fornemmelse af, hvor lang tid man skal bruge på at sætte det hele op. Jeg prøver at begrænse mit udvalg på bordet, da det ellers let bliver uoverskueligt og rodet for kunderne. Jeg har altid mere med, end jeg stiller frem. Det er en god ide at have noget med til at bygge sin stand op med. Jeg har for eksempel nogle kasser med, som jeg bruger til at etablere små sektioner med på bordet i min bod. Jeg har også altid en dug med, da de fleste borde på markederne ikke er særlig kønne”, griner Sidse. ”Har man en god lang dug med, er den også rigtig god til at skjule alle de varer, man har i kasserne under bordet. I forhold til byttepenge så er det ikke rigtig noget, jeg har med mere, da de fleste i dag kan betale med MobilePay.”

 

Ansøgning om at deltage i et marked

De fleste markeder kræver, at man sender en ansøgning for at få lov til at få en stand. Der er som regel flere ansøgere, end der er stande, så forvent at du får afslag på nogle af dine ansøgninger.

”Min erfaring er, at det vigtigste er at få taget nogle gode billeder af sine ting. Lad være med at bruge timer på at skrive ansøgningen – billederne er det vigtigste.”   

Sidse har nogle kasser, som altid står klar med det, hun skal bruge, når hun tager på markeder. Derudover har hun en lille tjekliste med alt det, hun skal huske at have med:

Hvad har du lært af at gå på markeder?

”Jeg er holdt op med at tage imod opgaver, hvor folk vil have noget andet, end det jeg viser frem. Det tager alt for lang tid for mig at lave noget, der ikke er ”mig”, og dermed bliver det for dyrt. Derudover kæmper man samtidig med følelsen af, om det nu er godt nok og om det er præcis det, som kunden ønsker. Man mister også muligheden for at arbejde med sine egne tanker og ideer.”

Har du et godt råd, hvis man står og overvejer at tage på marked?

”Overvind din frygt og kom af sted! Alle er bange for at blive målt og vejet, det er helt normalt. Det er hårdt arbejde at stå ved en stand, hvor man skal interagere med rigtig mange mennesker. Men det er sjovt og hyggeligt at tale med kunderne, og man får et godt netværk med andre keramikere. Sidst, men ikke mindst, så tjener man jo også nogle penge på det!”