---

Hvilken keramikovn skal man købe?

Det er som regel en større investering, når man køber en keramikovn, og det kan være svært at vælge størrelse og model. Keramikovne fås i alle størrelser fra den mindste 16 liters til den store industriovn på 2200 liter.

Hvor ofte skal ovnen være i brug? Er den beregnet til hobbybrug, hvor man jævnligt har en kreativ glæde ved at konstruere kopper, kander, tallerkener og små skulpturer? Eller til mere professionel brug, hvor den skal køre flere gange om ugen. Af og til kan det såmænd heller ikke være så nemt at svare på, hvor ofte ovnen skal benyttes - man vil jo gerne kunne vokse med opgaven.
Det er dog ikke nødvendigvis en god løsning bare at købe en megastor ovn, så der altid er plads til det hele, hvis nu man skulle finde på at modellere havenisser. For det første er det energimæssigt forsvarligt at fylde ovnen op, for det andet bliver varmen mere jævnt fordelt, når ovnen er fyldt.

Uanset hvilke overvejelser, du gør dig, eller hvor stor en ovn, du skal have, så er vi klar med vejledning her hos Silica Nordic.
En keramikovn skal have sin egen gruppe til 400 Volt på eltavlen. Hvis ikke der allerede er en sådan, så skal du have fat i en elektriker.

Når du bestiller en keramikovn, bliver den sendt direkte fra Nabertherm. De mest solgte modeller har de som regel stående på lager, visse modeller producerer de løbende. Det er derfor, der er en gennemsnitlig leveringstid på tre uger.

Brændingsprocessen

Når keramik bliver dekoreret, kræver det som regel to separate brændinger; en forglødning og en glasurbrænding. Undtagelsen er genstande med begitning, der bliver lagt på, når leret er læderhårdt.

I visse tilfælde kan dekorationen kræve tre brændinger: Hvis man for eksempel vil lægge en guldkant på en kop, så skal den gennem en tredje brænding, hvor den får lavere brændingstemperatur end ved glasering. Guldet vil nemlig brænde væk, hvis temperaturen kommer over 800 °C.

Man kan tale om to stadier i en brændingsproces: Opvarmning og nedkøling. Med en elektrisk keramikovn og en nyere styring kan man kontrollere processen ret præcist: Ovnen kan programmeres til at varme op med en bestemt hastighed, og som regel er der et spjæld, der kan justeres, så ovnen køler hurtigt eller langsomt af.

Ler skal være tørt før forglødning. En god, lille test er at holde det tørre ler op mod kinden. Hvis det virker meget køligt, bør det tørre i længere tid. Det skal naturligvis ikke have kropstemperatur, men det må ikke virke koldt og fugtigt. Hvis der er vand i leret, når det bliver forglødet, risikerer man, at genstandene sprænger eller slår revner, fordi vandet koger og udvider sig.

Hav tålmodighed. Når man konstruerer et keramisk emne sker det i løbet af timer. Naturligt skabte sten er blevet til ved hjælp af naturkræfter såsom stort tryk og temperaturforskelle gennem mange tusinde eller millioner år.

Det er sjældent en god idé at varme op med flere hundrede grader i timen. Det kan forårsage sprækker eller revner i genstande af ler. Generelt kan man sige, at jo længere tid, objekterne er om at tørre, jo lavere hastighed bør man varme ovnen op med ved en forglødning. Lerets og glasurens densitet har i øvrigt betydning for, hvor vellykket et resultat man får. Somme tider er man nødt til at eksperimentere ad flere omgange for at ramme det perfekte resultat.

Forglødning – Brænding før glasering

Forglødning er en brændingsproces, hvor man forbereder lergenstande til en senere glasurbrænding. Den finder sted ved en lavere temperatur end brændingen med glaserede genstande.

Alt organisk materiale bliver brændt af: Der bliver udskilt små mængder gasser, der blandt andet indeholder kulstof fra leret. Hvis man glaserer ler, inden det er blevet forglødet, kan disse stoffer påvirke glasuren, så den bliver misfarvet eller bobler op.

Tørt ler er meget porøst. Så porøst, at man kan tegne med det. Når det gennemgår en forglødning på over cirka 700 °C, har man et stabilt stykke brændt ler, der har nok styrke til at forblive i ét hårdt stykke. Det er nu et solidt, holdbart og stærkt objekt af ler. Forglødningsprocessen er irreversibel – den kan ikke gå tilbage i modsætning til ler, der blot er tørt.

Når man har formet ler og tørret det ved stuetemperatur, kan man opløse leret fra fast til plastisk og formbart materiale igen, ved at lægge det i vand. Det er noget af en ælteproces, der skal til, men det kan lade sig gøre. Men efter ler har været gennem en forglødning, kan det ikke længere optage større mængder vand. Det kan umuligt blive plastisk eller formbart igen. Ved en forglødning har man faktisk konstrueret menneskeskabt sten. Forandringen kan man kalde Den Keramiske Ændring.

Normalt forgløder man ved en temperatur mellem 900 og 1000 grader. Jo højere forglødningstemperatur, jo mindre porøst bliver leret. Forglødning af lerobjekter har flere fordele:

- Leret svinder som regel kun ganske lidt, når det har været forglødet. Det skal være forglødet ved en sådan temperatur, at glasur og ler kan udvide sig i samme hastighed – de skal kunne arbejde sammen.

- Små sprækker kommer til syne efter forglødning. Under de rette omstændigheder bliver porerne i leret fyldt med smeltede silikater. Ved langsom afkøling binder de lerets partikler sammen i ét hårdt stykke. Lerets beskaffenhed, eller en ikke ensartet tykkelse på objektet af ler, kan dog resultere i sprækker eller revner. Det kan også ske, hvis man for eksempel har varmet ovnen for hurtigt op, eller køler den for hurtigt ned. Hver enkelt type ler opfører sig forskelligt under en forglødning. Derfor har professionelle keramikere hver deres præferencer for den helt rette forglødningstemperatur til hver enkelt type ler.

Glasurbrænding – processen efter forglødning

Hvis leret er forglødet ved den rette temperatur, har det efterfølgende tilpas let ved at tage imod glasur. Det optager ikke for meget og ikke for lidt. Leret skal selvfølgelig ikke være så hårdt, at det ikke kan tage imod glasur, det er derfor, man ikke forgløder ved lerets maksimale brændingstemperatur.

Efter glasurbrænding er ler upåvirkeligt af vand og i nogle tilfælde endda helt vandtæt. Leret kan desuden skifte farve i processen, så områder, der ikke er glaseret, kan være blevet lysere eller mørkere end efter forglødningen. Læs mere om flydetal, syrefaste glasurer og dekoration generelt under Glasur og Dekoration