200 liters kammerovn med udtrækkelig bund
NW serien skiller sig ud ved at kombinere alle fordelene fra N-serien med en enestående egenskab: Bunden kan flyttes ud fra ovnen. For de mindre modeller (NW 150 – NW 300/H) er bunden konstrueret som en udtrækkelig skuffe, så fronten og de to sider af bunden er frigjort fra keramikovnen. På de store modeller (NW 440 – NW 660/H) er bunden opbygget som en trækvogn, der kan køres helt ud af ovnen. I begge tilfælde giver det mulighed for at konstruere store emner direkte på en ovnplade på ovnens bund. Det gør det også let og ubesværet at stable emner, fordi man har fri adgang rundt om ovnens bund.
Ovnen leveres med en B500 Controller.
Specielt for Nabertherm kammerovne model NW 150 – N 660/H
- Ovnen bliver opvarmet fra fem sider.
- Controller med touch display – simpel og intuitiv at betjene. Mulighed for at tilføje app på en smartphone, så man har overblik over ovnens aktivitet, når man er væk fra den. Under brænding viser displayet i controlleren data om temperatur, energiforbrug, tilbageværende tid for programmet, og hvor længe ovnen har kørt. Med et USB-stik kan man “optage” data for brændingsprocessen og føre log over sine brændinger. Se en præsentation af basisfunktionerne i den nye Controller Serie 500. Her kan du også se en vejledning til valg og start af program. SERIES 500 | Nabertherm
- Solid state relæer. De er garant for en meget støjsvag, næsten lydløs opvarmning.
- “Hus” med dobbelte vægge konstrueret af galvaniserede stålplader. Fronten er af rustfrit stål.
- Flere lag isolering med letvægtssten på indersiden.
- Ovnens dør lukker sten mod sten, det sikrer en tæt forsegling. Det er dog ikke unormalt at man under brænding kan se en orange varmeudstråling.
- Sikkerhedskontakt på døren slukker for varmeelementerne, når man åbner ovnen.
- Varmeelementer er placeret direkte på ovnens indervægge for at udnytte varmeudstrålingen bedst muligt. Ovnen har “gulvvarme”; en bundplade beskytter de nederste varmeelementer og skaber en overflade, der er klar til at stable emner på. Vær opmærksom på, at der skal være afstand fra ovnplader til ovnens sider og top.
- Isolering, sten og øvrige materialer er produceret af ikke-sundhedsskadelige materialer.
- Producenten yder 3 års garanti på ovnen – dog ikke på temperaturføler og varmeelementerne.
- NW Kammerovnene leveres også med stel og ben, så de har en komfortabel arbejdshøjde: 150 – 300 liters ovnene er hævet 80 cm over gulvniveau, 440 – 660 liters ovnene en halv meter.
- Specielt for NW 150 – NW 300: Klap til luftindtag kan programmeres til at lukke ved bestemt temperatur, så man kan styre afkølings- og tørretiden. Ovnens skorsten sidder bagerst, midtfor i ovnens loft. Den måler 80 mm i diameter og kan monteres til aftræk.
- Specielt for NW 440 – NW 660: Bunden har fire hjul, to der kan låses. De store ovne er ligeledes udstyret med en motordrevet skorstensklap, så man kan styre atmosfæren i ovnen.
- Mulighed for ekstraudstyr: Der kan installeres et kighul i døren. Ovnen kan leveres med venstrehængt dør. Mulighed for højere skorsten i rustfrit stål.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.