Keramik – Kom godt i gang
Bogen henvender sig fortrinsvis til begyndere inden for keramikkens verden: Den giver et grundlæggende indblik i teoretisk og teknisk viden om materialer og proces. “Kom godt i gang” inspirerer også til udvikling af egne projekter.
Det kan også være, at du som underviser gerne vil inddrage keramikken i din billedkunstundervisning. Første kapitel giver en række tips til, hvad du bør tænke på, når keramikværkstedet skal indrettes. Derefter følger kapitler om teorien bag ler, glasur og brænding samt teknikker inden for formgivning og dekoration.
Anden halvdel af bogen indeholder en række projekter, der kan kopieres 1:1 eller bruges som inspiration til videreudvikling af helt nye værker. Bogen her er blot de første skridt på en forhåbentlig lang rejse. Men det er vigtige skridt. Det er en virkelig god idé at få det mest grundlæggende på plads, for at rejsen skal blive en succes.
Forfatteren, Claus Domine Hansen, er uddannet keramiker fra Glas- og Keramikskolen på Bornholm og har siden 1992 holdt foredrag og undervist i keramik. Bogen er velegnet til undervisningsbrug, men hobbykeramikeren kan helt sikkert også hente inspiration til arbejdet med ler og keramik.
Yderligere information: 1. udgave (2023). Hardback. 160 sider.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.