Pladebeskyttelse til ovnplader. Også kaldet Pladevask af mange keramikere, fordi de “vasker” ovnplader i pladebeskyttelse.
Ovnpladebeskyttelse reducerer glasurens mulighed for at brænde fast i ovnpladen og er således med til at forlænge ovnpladens levetid. Egner sig til brændingstemperaturer op til 1340 °C.
Pulveret oprøres i vand, cirka en liter vand pr. kg. Konsistensen skal være lidt ligesom kærnemælk. Brug en bred pensel til at smøre det på pladerne, og giv dem gerne et par lag. Pladerne skal tørre godt ud, efter de har fået pladebeskyttelse, kør eventuelt et tørringsprogram med dem.