En skøn, grøn stentøjsglasur, der får en overflade med krakeleringer. Desuden får den en effekt med små, rødbrune nister. Glasuren trækker sig ligeledes på kanter, hvor den får en brunlig farve.
Ved tyk glasering får glasuren meget tydelige krakeleringer i overfladen. På de to billeder kan man se eksempler på, hvorledes glasuren kan få et forskelligartet udtryk: Ved det første billede med de tydelige krakeleringer er glasuren lagt på porcelænsler, prøven med de mange nister og færre krakeleringer er lagt på stentøjsler. De sorte nister træder tydeligere frem ved lidt lavere brændingstemperatur.
Glasuren minder i sit udtryk om stedsegrønne nåletræer med den bløde grønne og de mørkebrune områder. De mørkebrune områder ses dér, hvor glasuren ligger tyndt og de mørkegrønne områder, hvor den ligger tykt.
Glasuren er ikke syrefast og egner sig derfor ikke til keramik, der skal benyttes til fødevarer.
Blandes op med vand, cirka 1 liter til 1 kg pulver. Flydetallet skal være mellem 45-50 °B. Glasuren omrøres, gerne med omrører monteret på boremaskine. Alle glasurklumper skal være rørt helt ud, før flydetallet aflæses. Glasuren påføres det forglødede leremne enten ved dypning, overhældning eller sprøjtning. Sigt ikke glasur med effekt – man kan risikere, at effekten udebliver.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.