Nemme at arbejde med

Langt de fleste af lertøjsglasurerne er stabile og nemme at arbejde med, men der er en enkelt eller to, der kræver lidt øvelse og tålmodighed.

De er fortrinsvis egnet til lertøjsler, men man kan godt lægge lertøjsglasur på en ler, der kan tåle højere temperatur, men vær opmærksom på ikke at brænde det højere op end glasurens max temperatur.

Ikke-syrefaste Lertøjsglasurer

Der er en håndfuld af lertøjsglasurerne, der ikke er syrefaste og ikke egner sig til keramik, der har til formål at indeholde fødevarer. Vi har skrevet det ind i teksten og tilføjet et symbol med en rød streg over et glas og en gaffel.
De ikke-syrefaste lertøjsglasurer er: Atlanterhavsblå, Blå/Grøn, Mørkegrøn med effekt, Grøn med effekt, Perlemor, Guld, Petroleum, Appelsin, Granatæble, Turkis krakeleret.

Man kan selvfølgelig glasere med disse glasurer uden på kopper og skåle og så give dem en anden glasur indvendigt.