Blå Krystal – forbløffende og dramatisk
Dyb blå glasur, der danner kraftige, små blå krystaller. Der er virkelig spræl i udtrykket – en krystalglasur, der skaber sindrige, betagende effekter.
Denne effektglasur er ydermere speciel, fordi den kan indfarves med oxider. Dermed kan man skabe sin helt egen variant af krystalglasuren.
De fleste krystalglasurer har tendens til at løbe, men det gælder kun i mindre omfang denne glasur. Den er nem at arbejde med.
På billedet ses glasuren på et porcelænsemne, der er brændt til 1260 °C. Glasuren er lagt på i to lag, og som man kan se, løber glasuren ikke meget selv ved en tyk glasering.
Glasuren er ikke syrefast og er derfor ikke velegnet til lergenstande, der skal bruges til fødevarer.
Vejledning
Glasuren blandes op med vand, cirka 1 liter til 1 kg pulver. Flydetallet skal være omkring 45 B°. Glasuren omrøres, gerne med omrører monteret på boremaskine. Alle glasurklumper skal være rørt helt ud, før flydetallet aflæses. Glasuren påføres det forglødede leremne enten ved dypning, overhældning eller sprøjtning. Sigt ikke glasurer med effekt, da man så risikerer at fjerne effekterne.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.