En flot stengrå, silkemat glasur, der får en plettet effekt.
Glasuren er nem at arbejde med, men den kan variere lidt i farveudtryk alt efter, hvor tykt den bliver lagt på: Den kan få en grønlig nuance, hvis glasuren ligger i et tyndt lag.
Ligeledes har det betydning, hvilken ler, den bliver glaseret på. Prøven på billedet er brændt ved 1260 °C og er lagt på porcelænsler.
Hvis den bliver brændt ved lavere brændingstemperatur end 1260 °C, for eksempel ved 1240 °C, kan den grå farve blive lysere.
Blandes op med vand, cirka 1 liter til 1 kg pulver. Flydetallet skal ligge i intervallet 45 – 50 B°. Glasuren omrøres, gerne med omrører monteret på boremaskine. Alle glasurklumper skal være rørt helt ud, før flydetallet aflæses. Glasuren påføres det forglødede leremne enten ved dypning, overhældning eller sprøjtning. Sigt ikke glasurer med effekt, da man så risikerer at fjerne effekterne.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.