140 liters topovn i god kvalitet
En flot keramikovn der holder en lav pris i forhold til størrelse, ydelse og kvalitet.
Ovnen leveres med en B400 Controller. Transport til kantsten er inkluderet i prisen.
Specielt for Nabertherm topovne
- Solid state relæer. De er garant for en meget støjsvag, næsten lydløs opvarmning.
- Controller der er let at bruge til indstilling af brændingsprogrammer. Controlleren sidder i en fiks holder, men kan tages op, så man kan stå med den i hænderne, når man programmerer. Husk altid at placere controlleren i holderen under brænding. Under brænding viser displayet i controlleren data om temperatur, energiforbrug, tilbageværende tid for programmet og hvor længe ovnen har kørt.
- Varmeelementerne ligger beskyttet i hver sin rille – ovnen afgiver varme hele vejen rundt indvendigt i ovnen.
- Justerbart låg med lukkemekanisme der er hurtig og let at betjene. Man kan desuden montere en lille hængelås som børnesikring. Låget er udstyret med integrerede gasfjedre og er meget let at åbne og lukke. Derudover sidder der en sikkerhedskontakt ved låget.
- Udvendig er ovnen beklædt med rustfrit stål, der er holdbart og let at vedligeholde.
- Ovnen lukker sten mod sten – det sikrer en tæt forsegling. Det er dog ikke unormalt at låget løfter sig en smule under brændingen, så man kan se en orange varmeudstråling.
- Let justerbart spjæld så man kan justere ovnens luftindtag og ventilation. Dermed kan man også regulere ovnens afkølingstid.
- Isolering, sten og øvrige materialer er produceret af ikke-sundhedsskadelige materialer.
- Leveres med robuste hjul, der kan monteres på ovnen, så den let kan flyttes, når den ikke bliver brugt. Det anbefales dog ikke at flytte for meget rundt på topovnene.
- Ovnens skorsten måler 80 mm i diameter.
- Producenten yder 3 års garanti på ovnen – dog ikke på temperaturføler og varmeelementerne.
- Mulighed for ekstraudstyr: På Top 100 til Top 190 ovnene kan man tilkøbe bundelementer og manuel zonestyring.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.